Urban Studio
Nyt vidensprojekt: Kortlægning af Danmarks planlagte boligudbygning
Vi er rigtig glade for at skulle bruge efteråret på et nyt vidensprojekt og en kortlægning af Danmarks planlagte boligudbygning for Plan22+.
Vidensprojektet, der er støttet af Realdania, skal for første gang skabe et samlet overblik over den boligudbygning, der planlægges i Danmark. Projektet har til formål at sammenholde kommunernes boligudbygningsplaner med det faktiske boligbehov – og vurdere, hvordan strategisk planlægning kan bidrage til at nedbringe byggeriets CO₂-udledning.
Projektet undersøger tre centrale spørgsmål:
1. Hvor meget boligbyggeri planlægger kommunerne på tværs af landet?
2. Hvordan stemmer det overens med det demografiske boligbehov for Danmark som helhed?
3. Hvilke planlægningsmetoder kan reducere byggeriets klimapåvirkning?
Resultaterne bliver offentliggjort i løbet af 2025.
Plan22+ er en femårig indsats fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen og Realdania, som understøtter kommunernes klimaarbejde gennem planlægning.