Urban Studio søger kommuner til samarbejde om strategisk kommuneplanlægning.

Urban Studio søger kommuner til samarbejde om strategisk kommuneplanlægning

I forbindelse med et nyt projekt søger Urban Studio kommuner, der ønsker at indgå et samarbejde om udvikling af nye værktøjer og tilgange til strategisk og bæredygtig kommuneplanlægning.

Med tilføjelse af klima i Planlovens formålsparagraf, er der behov for et nyt syn på kommuneplanlægningen på tværs af landet. Formålet med projektet er at understøtte en bæredygtig udvikling af land og by med nye værktøjer og tilgange i kommuneplanlægningen.

Centralt står behovet for at arbejde mere strategisk med arealudlæg med henblik at mindske CO2-udledningen. Det gælder både i byerne og det åbne land. En del af projektet vil således tage udgangspunkt i Urban Studios værktøj CO2 Plan, der kan give en indledende vurdering af CO2-udledningen som følge af arealudlæg til boligbyggeri.

Foruden indledende vurdering af betydninger for CO2-udledningen skal projektet også anvise nye løsninger og hjælpe med prioriteringer i de enkelte kommuner.

Kort fortalt projektet bistå kommunerne med at få overblik over arealudlæg og betydningen for CO2-udledningen samt klæde kommunerne på til at kunne arbejde med strategiske løsninger, der både imødekommer lokale prioriteringer og klimaet.

Kontakt Urban Studio, hvis I ønsker at høre mere om projektet.

Kontakt

  • Telefon: 9390 0568
    Mail: mn@urbanstudio.dk